Store virksomheder er bedst til affaldssortering
Danskerne oplever, at større arbejdspladser sorterer mere affald end de mindre, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen.
Forskellene er markant større på arbejdspladser, hvor der ikke sorteres affald. Kun 4 pct. af medarbejderne på de store arbejdspladser oplever, at der slet ikke sorteres affald på deres arbejdsplads, mens tallet for de små virksomheder med højest 10 ansatte ligger på hele 17 pct.
Miljøstyrelsens kampagne ”Kend dit affald” informerer i øjeblikket danske virksomheder om, hvordan de kan blive bedre til at sortere affald.